Cashew Kylling

I anledning af min svigermors fødselsdag inviterede hun os sidste år til Cypern på ferie og vi havde en helt fantastisk rejse og dette oplæg har været næsten et år undervejs og det betyder også at Baan Thai Kitchen er lukket, til stor sorg da vi besøgte Cypern igen i år.

Vi ankom sent lørdag aften til Paphos og vores hotel Basilica Garden. Vi aftalte at mødes nede foran efter check-in og så finde et sted at få en lille bid mad. Vi var så heldige at lige om hjørnet fra hotellet lå en lille thailandsk restaurant Baan Thai Kitchen. Da vi ankom ( 7 voksne og 1 barn ) var de ved at lukke ned, men valgte at holde lidt længere åben for vores skyld. Vi satte os ned og bestilte lidt forskellig, vi skulle jo smage mest mulig. Ejeren synes vores lille niece ( 1½ år ) var så yndig og dejlig at hun skyndte sig ud i køkkenet og lavede en ret helt specielt til hende, som vi ikke skulle betale for. Vi bestilte blandt andet Cashew kylling, og det smagte så fantastisk godt, jeg har ikke kunne slippe tanken om denne ret og har endelig fået tid og overskud til at kaste mig ud i et nyt projekt.

Vi er flyttet og fået induktionskomfur, og desværre betyder det at jeg ikke har en wok og derfor laver jeg det i en almindelig pande.

 

Cashew Kylling
Print Recipe
Antal personer
4 personer
Antal personer
4 personer
Cashew Kylling
Print Recipe
Antal personer
4 personer
Antal personer
4 personer
Ingredienser
Antal personer: personer
Instruktioner
  1. Jeg skærer alting mine ingredienser ud og har klar inden jeg begynder at tilberede noget, husk at stille kød og mælkeprodukter på køl til det skal bruges.
  2. Jeg brugte kyllingebryster som jeg skar i tern, det mest normale er at skære det i strimler.
  3. Rens og skær forårsløgene i ringe, man kan også bare hakke dem i forskellige størrelser og strimler.
  4. Rens og skær forårsløgene i lange strimler
  5. Hak hvidløget fint, eller brug en hvidløgspresser hvis du ikke er glad for at spise hvidløgsstykker
  6. Rist cashewnødderne på panden indtil de bliver gyldne, pas på de ikke får for meget
  7. Varm olien i wok eller som i mit tilfælde panden og vend hurtig hvidløget
  8. Tilsæt kyllingen og rør godt rundt. Hvis du har købt pumpet kylling og bruger en pande så pas på med at tilsætte alt kyllingen på en gang for så kan du risikere at kyllingen bliver kogt i alt det tilsatte vand og ikke stegt, jeg tager som regel 1-2 håndfulde af gangen.
  9. Tilsæt fiskesovs når kyllingen har fået lidt farve og rør godt rundt
  10. Tilsæt derefter østerssovsen og rør godt igen
  11. Nu tilsættes sukker, cashew og peberfrugterne. Rør godt og tag det hele af blusset og sluk for pladen og tilsæt så forårsløgene og vend det hele godt sammen.
  12. Serveres med ris, anbefalingen er Jasmin ris, men jeg foretrækker vilde ris.
Del denne opskrift

Skriv et svar