Der har været meget stille på bloggen hen over sommeren, der har været sygdom og dødsfald i familien og det har taget hårdt.

For nogle år siden tabte min mor kampen til kræften og det var hårdt og jeg savner hende stadig og det vil jeg nok altid gøre. I Maj døde min far også af kræft, og i Juli døde en meget nær og kær ven, faktisk så tæt at vi betragtede ham som familiemedlem, også af kræft.

Jeg kan ikke længere tælle på hænder og fødder hvor mange jeg kender der er døde af kræft, jeg har set familie, venner, bekendte og naboer sygne hen, jeg har set dem kæmpe og tabe.

Jeg græder tit når der er noget om kræft i radioen eller tv’et eller indsamlinger når vi er ude for hver gang bliver jeg mindet om mine tab og andres og jeg bliver ked af det og så savner jeg min mor.

Vi skulle have begravet Kaj ( vores nære familieven ) og Bo’s bedstemor som døde fredag nat hvor Kaj var død om mandagen. Det var hårdt at være nærmeste pårørende til 2 dødsfald indenfor en uge. Bedemanden var da også lidt ved siden af da han kom om lørdagen for at ordne alt med bedstemor, for han havde jo lige siddet der om tirsdagen. Fantastisk bedemand, han har bare klaret det hele så fint og jeg vil anbefale firmaet til alle Krabbes Begravelsesforretning.

Jeg kan slet ikke beskrive den alt overskyggende sorg over at have mistet så mange til kræft, men et meget lille plaster på såret er vores medlemsskab hos Kræftens Bekæmpelse som gør ufattelig mange gode ting både for de ramte, men også for deres pårørende, og deres arbejde kan ikke gøres op i penge.

Jeg havde snakket om at jeg gerne ville have Christina Londons Knæk Cancer armbånd og charm, men synes bare ikke der var penge til det. Så da jeg pakkede min fødselsdagsgave op fra Bo’s søster, mand og niece kunne jeg ikke lade være med at græde for de havde købt Støt Brysterne charmen til mig og den charm vil altid få mig til at tænke på dem vi har mistet og forhåbentlig vil jeg få flere der kan få mig til at tænke på dem der er her endnu.